Sengegavl og puder i velour, murano glaslamper, sengetæppe og mere interiør fra LIVINGOODIES
1. Lyset i soveværelset har betydning både i forhold til din søvnkvalitet og funktionaliteten i rummet. Det naturlige lys i rummet er selvfølgelig nemt at regulere med mørklægning eller gardiner, men når det kommer til en reel lyssætning af rummet, bliver udfordringen større, for hvad er egentlig optimal belysning i et soveværelse?
Den optimale lyssætning består af to ting.
Først og fremmest et lys, der giver funktionalitet i forhold til fx, at kunne overskue et stort klædeskab eller et arbejdslys på skrivebordet, hvis der er sådan et i rummet.
Dernæst et gyldent lys, der skaber stemning og understreger det æstetiske udtryk, du har valgt til soveværelset. Det kan du nemt tilføre med læselamper på natbordet, en smuk lampe på en konsol eller en fin loftlampe.

2. Farven i dit soveværelse har stor betydning for stemningen i rummet.
Når vi vejleder, i forbindelse med indretningsopgaver oplever vi, at det er meget individuelt, om man trives med at sove i en hule omgivet af mørke farver, eller om man fungerer bedre i et lyst, klart rum. De fleste sover dog bedst i et mørkt rum med dybe nuancer i grønne, grå, blå eller jordtoner. Hvis du trives bedst i et lyst rum, kan du tilføje elementer med tyngde, som fx. en mørk sengegavl, sideborde i træ eller store planter i lerkrukker.

3. Soveværelset skal give dig følelsen af ro, nærvær og fornyet overskud.
Det gør det altså ikke, hvis det er forvandlet til et pulterrum af ting og sager du skovler ind i rummet, når du ikke ved hvor du ellers skal gøre af dem. Vi er fans af  oprydning og orden i soveværelset og en kommode eller et smukt, klassisk vitrineskab, hvor du kan opbevare dine ting bag låger, er en nem løsning, der matcher enhver indretning og stil. Vitrineskabet kan også bruges til at gemme ting, såsom pusletasker eller weekendtasker væk, som normalt bare står og fylder. 

4. Overvej hvilke tekstiler du omgiver dig med i dit soveværelse.  
Lad sengen og sengetøjet være en del af din indretning og fuldend med et smukt sengetæppe og puder, der giver sengen et indbydende og inviterende look, som giver dig lyst til at hoppe i kanen og vigtigst af alt, følelsen af at blive forkælet. Ligeledes er blandt andet en dyne og pude i høj kvalitet essentielt for en god nats søvn. Overvej gardiner der kan understrege din indretning med farve, tekstur og materiale, men også tilføje en drømmeagtig blødhed til rummet. Fuldend oplevelsen af velvære med et dejligt blødt gulvtæppe, der tager imod dig hver morgen, når du står op.

5. Tilføj nips og objekter i afmålte mængder.
For mange af os er det naturligt at fylde stuen op med yndlingsobjekter, der kan pynte og skabe stemning, men ofte glemmer vi soveværelset, fordi vi opholder os så få vågne timer i rummet. Vi anbefaler alligevel, at du nøje udvælger få objekter og ting til hjemmet, som du elsker og placerer dem centralt i soveværelset, så du kan glædes over dem hver dag. Et par friske blomster i en sød vase på natbordet spreder altid en særlig glæde og oser af overskud, ligesom et fint lille smykkeskrin til dine mest unikke smykker, også kan gøre rummet både mere hjemligt og hyggeligt.
Peter Ehrhardt