GUIDE: Sådan vælger du det rigtige vitrineskab

Vitrineskabe er populære fordi, de danner en elegant og praktisk ramme, om de ting vi bruger jævnligt. Et vitrineskab er fantastisk stykke brugskunst til hjemmet . I hjemmet bruger vi vitrineskabe med glaslåger i køkkenet, til de dagligdagsting vi også synes er smukke og som derfor gerne må være en tydelig del af vores indretning. Eller vi bruger vitrineskabet i stuen til udstilling af bøger og objekter, der både pynter, inspirerer og understreger vores personlighed i vores indretning.

 

Her kommer 5 uundværlige tips til dig der skal investere i et vitrineskab.

1. Tjek med forhandleren om vitrineskabet afgiver lugt.
Det er super surt, at få sit nye vitrineskab hjem og opdage at vitrineskabet afgiver en skarp kemisk lugt, der gør, at du ikke kan tage skabet i brug, før det har været luftet i flere dage.

2. Tjek om vitrineskabet er spraymalet eller håndmalet.
Et vitrineskab der er håndmalet med pensel, er langt nemmere at reparere små skrammer og hakker helt usynligt på. Skrammer og hakker kan fx opstå fra støvsugeren eller små børn med legetøj.

3. Den her er vigtig når du køber et vitrineskab med glaslåger.
Tjek hvordan glasset er monteret i vitrineskabet og hvilket glas der er brugt. Hvis uheldet er ude og der ryger en rude, er det altafgørende, om glasset er monteret enkeltvis i hvert fag, så du nemt kan få en glarmester til at udskifte et fag, eller om det er et stort glas med pyntelister udenpå, der ikke kan udskiftes.

4. En praktisk detalje, der har stor betydning, hvis dit vitrineskab fx står i køkkenet og du skal have ting ind og ud flere gange om dagen, er om lågerne kan åbnes uafhængigt af hinanden, eller om du er nødt til, at åbne den ene låge før du kan åbne den anden låge.

5. Tjek om vitrineskabet har flytbare hylder og måske endda mulighed for, at du kan bestille ekstra hylder, hvis behovet skulle opstå senere. Flytbare hylder giver et vitrineskab mange flere muligheder for at opbevare dine ting optimalt og lækkert for øjet uden spildplads.

Rigtig god fornøjelse med at finde det vitrineskab der passer lige til din smag, din personlige indretning og dit behov.


Peter Ehrhardt